Nyeste radiovært på 2town Radio er Hans Jensen fra Vejle, som debuterer på 2town Radio med sit eget fredags LIVE-show ‘Jensen Tonite’, der sendes første gang 27. februar i tidsrummet 20:00 til 23:00.
2town Radio’s nyeste og 6. medlem af ‘familien’ af radioværter på stationen er 62-årige Hans Jensen fra Vejle. Og her er bestemt tale om en erfaren herre ud i musikkens verden. Hans startede ud helt tilbage i 1974 med at køre mobildiskotek og har været aktiv i musikkens verden lige siden.
Han har tidligere været radiovært på ‘Radio Ådalen’ i Egtved, hvor han endte som chef for radioen med det daglige ansvar indtil år 2000. Herefter har han bl.a. lavet radio for ‘Radio Skylir’ og ‘Specific Radio’.
‘Jensen Tonite’ med Hans Jensen ved roret, bliver sendt på fredage i tidsrummet 20:00 til 23:00. Et LIVE-show, der sendes direkte fra ‘Studie 5’ i Vejle. Man kan undervejs i showet komunikerer med ‘Jensen’ via vores webchat, som man finder via vores hjemmeside: www.2town-radio.com/chat
Tune ind og lyt til den gæve jyde, når han serverer en fantastisk god musik-blanding for det voksne publikum.
2town Radio ønsker Hans Jensen velkommen om bord.